Tilmelding
Facebook
Instagram

Stor opbakning til linedansere, som tog skraldet


29. maj 2021

Plastik, metaldåser – glas krukker og flasker – flamingo – slikpapir – affald fra take away måltider – cigaretskod – og meget andet affald fyldte godt i de 14 sække, som foreningen Wild West Linedans samlede ind på deres affaldsindsamlingsrute fra Mejlby til Hee nord for Ringkøbing i Vestjylland før sommerferien.

Linedanserne havde ligesom rekordmange andre lokale foreninger tilmeldt sig konceptet Ren Natur i foråret og var heldige at få tildelt netop den rute, som de havde ønsket sig. De bestemt selv hvilken dag de ville gennemføre deres aktion og alt var tilrettelagt til punkt og prikke, da de 13 deltagere gik i gang.

Initiativtager Helle Stenberg Marhauer fortæller:

Vi havde en helt fantastisk dag hvor solen kom frem lige som startskuddet skulle lyde. Vi mødtes midt på ruten og delte os op og gik hver sin vej. Vi var jo 13 personer, så det kunne hurtigt blive til noget. Det så ret let ud, da vi kom kørende dertil, men det skulle vise sig, at der ikke bare var grøfter….. men DYBE grøfter med vand og nogle steder ret ufremkommeligt. Med gymnastiske øvelser og en god portion stædighed, så fik vi alligevel ram på affaldet og her viste grabberne at være fremragende at have ved hånden. Mange folk vinkede, dyttede og tilkendegav at de havde respekt for det vi gik og lavede, et par stykker råbte det endog til os – det var dejligt motiverende at få den form for opbakning.

Wild West Linedans modtager kr. 3000 af Ren Natur for deres flotte indsats og foreningen har valgt at bruge pengene til medlemspleje, idet de efter to sæsoner med corona-begrænsninger ønsker at gøre en ekstra indsats med henblik på dels rekruttering af nye medlemmer men især også fastholdelse af ”gamle” medlemmer.

Men der var også en anden gevinst for foreningen ved at være med. ”Der har været et par sæsoner hvor Corona har sat en stopper for vores danseundervisning. Det har ikke været muligt at være sammen indendørs og dette arrangement gav os mulighed for udendørs at have socialt samvær på en anden og helt ny måde” slutter Lenne Stenberg Marhauer.

Læs mere om Wild West Linedans på deres hjemmeside her: Wild West Line Dance – Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1-3, Skjern

Wild West Linedans
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Wild West Linedans indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 29. maj 2021
Antal samlere: 13
Antal sække: 14

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer


7206

DELTAGERE i 2023


53

KOMMUNER i 2023


1.834.388

STYKKER AFFALD i 2023


6

SPONSORER i 2023