De grønne pigespejdere i Skovlunde samlede d. 9. juni henkastet affald omkring Malmparken Busstation i Ballerup Kommune. 10 voksne og 11 børn fik fyldt 8 sække med plastik, cigaretskod, tomme flasker, dåser, pizzabakker og del af en cykel.
Deltagerne fortæller: ’Det var en rigtig dejlig tur, vejret var godt og vi blev mødt af mange som gav os en high five, og vi fik fat i mere affald denne gang end sidste gang, vi var tilmeldt. Både piger, forældre og ledere rykkede og det hjalp, at vi fik en forfriskning fra Mcdonalds. Det er ikke sidste gang vi gør det. Den bedste oplevelse var at få fyldt de grønne poser med skrald og at gøre en forskel for naturen, så der ikke ligger henkastet affald, som fuglene kan tage og lave ballade med.’
Deltagerne synes at det bedste ved foreningen er, at de er piger og har et stort fællesskab og elsker at færdes i den grønne natur og lave udfordringer der. Foreningen vil bruge de optjente sponsormidler på en udflugt ud i den grønne natur sammen med alle de grønne pigespejdere, som deltog i arrangementet.
Deltagerne fortæller at det giver stof til eftertanke at se hvor meget affald, der bare ligger rundt omkring på gader, veje og ude i naturen, som bare får lov til at blive liggende. Måske vil de fremover sige til folk som dropper affald: ’hov du glemte lige noget’ og samtidig selv blive bedre til at passe på naturen.
’Motivationen var høj, det gjaldt om at finde mest affald, selvom man blev lidt træt når nogle kun var 8 år, farten kom op igen, når man kunne se målet’, slutter deltagerne.
Dato for indsamling: | 09. jun 2022 |
Antal samlere: | 10 voksne og 11 børn |
Antal sække: | 8 |
Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer
Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.