AIK 65 Strøby Fodbold fra Stevns Kommune stillede med 6 voksne og 12 fodboldpiger til affaldsindsamling omkring Odden og stranden ved Solgårdsparken d. 8. aug.
De fik fyldt 6 sække med masser af plastik, fastfood emballage og cigaretskod/pakker.
Af overraskende affald fandt de en saks, en brugt ble (!), en sko, et håndklæde, en hundesnor og rockwool.
’For både pigerne og de voksne var det en rigtig hyggelig dag. Vi valgte at udvide ruten langs Strandvejen, hvor det FLØD med affald. Den bedste oplevelse var masser af positive tilråb fra cyklister og bilister, og en god snak med pigerne om "skralde-kultur"’, fortæller deltagerne.
’Vi var meget overraskede over de mængder vi fandt. Vi var allerede opmærksomme på affald, men det åbner øjnene for, hvor stort et problem det er for naturen. Det var meget tydeligt for os, at der er en KLAR sammenhæng mellem biler og affald. Jo tættere på trafikeret vej, des mere affald. Noget smidt med vilje, men vi tror også, at meget tabes fra trailere på vej til affaldspladser, da der var en del byggeaffald imellem’.
Det bedste ved foreningen er sammenholdet, synes medlemmerne. ’Vi er en breddeklub, og derfor er der altid mere vægt på det sociale frem for resultaterne på banen’.
’Da vi er to hold, der er slået sammen, har vi aftalt en bowlingtur for sponsormidlerne’, slutter deltagerne.
Dato for indsamling: | 08. aug 2021 |
Antal samlere: | 6 voksne og 12 børn |
Antal sække: | 6 |
Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer
Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.