Tilmelding
Facebook
Instagram

Mundbind overraskede ved deres fravær


01. maj 2021

SmidstrupSkærup IF var én af de første foreninger der var ude med Ren Natur i år, de havde nemlig valgt at gennemføre deres indsamling allerede d. 1. maj. De var rigtig heldige med vejret og alle 30 deltagere havde en god oplevelse. SSIF har et rigtig godt sammenhold og de lægger meget vægt på at have plads til alle. De siger” Vi er en breddeklub og ikke en eliteklub”

De fandt rigtig mange cigaretskod, vådservietter og små flasker (Underberg), og de fandt også 2 paller, flamingo, vinflasker, men kun 8 mundbind og et par briller uden glas.

Foreningen havde delt sig i to hold hvor det ene hold gik inde i byen og det andet hold gik langs hovedvejen. Inde i byen var der næsten ingen affald, til gengæld fandt holdet ved hovedvejen rigtig meget.

SmidstrupSkærup IF fik lært at det er en god idé at have gummistøvler på, da der lå en del affald i grøften, og at man ikke skal begynde at ryge for cigaretskod sviner meget i naturen. De skulle også have haft en spade med, for der blev også gravet en del for at få dåser op. De var meget overraskede over der ikke var flere mundbind når der er en pandemi i Danmark...

I det hele taget var det en rigtig god dag med god snak og sjove oplevelser, hvor alle blev mere opmærksomme og altid vil huske på at man ikke skal smide affald i naturen da det kan skade naturens dyr. Foreningen deltog for 2 år siden og det var igen en fantastisk oplevelse og læring for børnene.

De gode sponsorpenge skal bruges til fodboldstævner og afslutninger på de respektive hold.

SmidstrupSkærup IF
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for SmidstrupSkærup IF indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 01. maj 2021
Antal samlere: 30
Antal sække: 6

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer


7206

DELTAGERE i 2023


53

KOMMUNER i 2023


1.834.388

STYKKER AFFALD i 2023


6

SPONSORER i 2023