Lions Trehøje Lyngtotter er en klub der sætter socialt samvær højt og arbejder på at støtte lokale velgørende formål. Lions Trehøje Lyngtotter er drevet af lysten til at gøre noget og glæde andre med deres arbejde. Lyngtotterne havde da også valgt at samle affald med Ren Natur i slutningen af august for at kunne samle midler med dette formål, og det er meningen at de skal bruges på plejehjemsbeboere, bl.a. til påskedekorationer ca. 80 stk. til næste år.
De 12 deltagere syntes der var forbavsende mange cigaretskod, men ellers ikke noget overraskende affald. 7 sække blev det dog til, mest med plastik.
Klubben havde en meget hyggelig dag med en overkommelig rute, så der blev tid til at dyrke kammeratskabet og de godmodige drillerier. Det er også noget af det bedste ved klubben siger de selv; nemlig kammeratskabet, det at kunne gøre en forskel.
Og det har de gjort de gæve Lyngtotter – tak for jeres indsats 😊
Du kan læse mere om Lions Trehøje Lyngtotter på deres hjemmeside: https://trehoeje-lyngtotter.lions.dk/
Dato for indsamling: | 27. aug 2022 |
Antal samlere: | 12 |
Antal sække: | 7 |
Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer
Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.