Harridslev Rideklub havde en rigtig god dag da de var ude at samle affald med Ren Natur d. 18. juni i skønt sommervejr. Selvom der var overraskende lidt affald, ifølge deltagerne, så blev der alligevel indsamlet 8 sække med alt fra smøger, slikpapir, byggeaffald stanniol, isolering glas plastik og et par pantflasker + en enlig sok.
Rideklubben syntes det var hyggeligt at samle affald sammen og bilister der kom forbi på vejen rakte “thumbs up” ud ad vinduet, så der var en skøn stemning, som gav dem følelsen af at gøre noget godt og være med til at støtte en god sag.
Klubben havde overskud til mere og siger:
”Man burde gøre det til en tradition - og en helt naturlig del af foreningslivet at lave affaldsindsamlinger” På spørgsmålet om de vil gøre det igen svarer klubben: ” Absolut!😊 Alle aldersgrupper af indsamlere tænkte DET HER kan vi sagtens gøre oftere”
” Turen gav sund dialog om behovet for indsamling, - omend alle troede behovet var større. Så der er stolthed over at Harridslevs borgere er betænksomme i fh. til affald i naturen”
I Harridslev Rideklub er sammenholdet og fællesskabet omkring hestene det der betyder alt, og klubben har plads til alle uanset om man er elevrytter eller privat eliterytter.
De gode sponsorpenge skal bruges som tilskud til en ny elevhest
Dato for indsamling: | 18. jun 2021 |
Antal samlere: | 15 |
Antal sække: | 8 |
Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.