Foreningen Bevar Naturen i Solrød er en lokalt forankret forening startet af lokale ildsjæle, med en stor kærlighed til naturen i Solrød. Foreningen arbejder for at bevare og beskytte den natur vi har, samt at genoprette forringede naturområder og gerne udvide eksisterende naturområder.
11 voksne og 1 barn fra foreningen samlede henkastet affald i og omkring Jersie i Solrød Kommune d. 7. aug. De fik fyldt hele 20 sække med cigaret skod/pakker, flasker, dåser, mundbind, handsker, slikpapir, McDonald's, madpapir og vådservietter.
Foreningens motivation for at deltage var at passe på vores natur. De fortæller: ’Vi udvidede ruten, så vi også tog Åsvej og Traneholmvej ned mod den nye togbane. Den bedste oplevelse på indsamlingsruten var samværet. Det bedste ved vores forening er, at vi passer på naturen. Vi er i forvejen meget OBS på, hvad der sker med vores natur.’
Foreningen har forslag til nye ruter, hvor der kører mange biler, der smider affald ud ad vinduerne. Sponsormidlerne vil foreningen bruge til at passe på naturen, arrangere foredrag og vandprøver mm.
Dato for indsamling: | 07. aug 2022 |
Antal samlere: | 11 voksne og 1 barn |
Antal sække: | 20 |
Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer
Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.