Cafe Paraplyen samlede henkastet affald i Munke Mose d. 9. juni. De 10 voksne fik fyldt 4 sække med cigaretskod, papir/pap, tomme dåser/flasker og emballage.
Deltagerne fortæller om affaldsindsamlingen: ’Det var en rigtig god oplevelse. Det bedste var de glade smil vi fik på vejen for det gode arbejde, samt udviklingen af folk der selv begyndte at "rydde" lidt op, hvor de sad. Det er utroligt hvor "gamle" ting man kan finde, dette sætter tanker i gang omkring de gange, man selv f.eks. "bare lige smed et cigaretskod". Vi vil absolut være mere opmærksomme i fremtiden. Indsamlingen sætter et stort fokus på, at vi skal passe på vores natur, og ved at være synlige med veste og i menneskefyldte områder, er jeg ikke i tvivl om, at dem vi møder selv lige tænker en ekstra gang over at finde en skraldespand. Da vores klientel på caféen er i den ældre gruppe, var det lidt svært at få folk med i starten, men hos dem der tilmeldte sig hurtigt var der massere af motivation og snak op til indsamlingen.’
Cafe Paraplyen er en alkoholfri cafè, hvor alle kan være med i et fællesskab. Cafeen er en del af KFUM's sociale arbejde og et sted, du kan finde netværk og venner, en social cafè med billig mad, en arbejdsplads for frivillige, selvhjælpsgrupper omkring alkoholproblemer og en mulighed for nye veje på arbejdsmarkedet. Deltagerne synes at det bedste ved foreningen er fællesskabet i caféen og hvor stor en forskel stedet gør for gæster og frivillige.
Sponsormidlerne fra Ren Natur skal bruges til fællesskabsdannende aktiviteter for gæsterne i cafeen.
Dato for indsamling: | 09. jun 2023 |
Antal samlere: | 10 |
Antal sække: | 4 |
Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.