Det er meldingen fra Støtteforeningen for DaVinci-Udvikling og Udveksling i Esbjerg, efter en vellykket affaldsindsamling med Ren Natur på rute 5 gennem Grønlandsparken og dele af Gjesing i Esbjerg øst.
21 børn og 5 voksne stillede til start og blev udrustet med sikkerhedsveste, handsker, snappere og sække, klar og beredte til at tage livtag med det henkastede affald på ruten.
Og på trods af, at der i starten ikke kom så meget affald i sækkene, så ændrede det sig undervejs:
”Vi var positive over hvor ren en del af ruten var. Særligt den del i grønne områder og cykelstier. Der var nærmet ingen affald. Virkelig dejligt at se. Men vi fik hurtigt meget at samle da vi gik langs de større veje. Og ved busstoppestederne var en del - særligt cigaretskod. Det var en god tur, og med stor entusiasme og nærmest glæde over at finde affald, fordi der gik skattejagt i den.” siger Daniela Maass Lindhardt, som var ansvarlig for dagens indsamling.
I alt fik gruppen samlet 5 sække med affald og det var lidt af hvert som blev samlet op: Pap, plastik, metal, glas, bio (typisk bananskræl) cigaretskod, snus og dertil også et 2 meter langt metalrør og receptpligtig medicin.
Støtteforeningen for DaVinci-Udvikling og Udveksling har ikke tidligere deltaget i Ren Natur, men måske er det ikke sidste gang de har været med:
”Det bedste ved dagen var at se hvordan så lille og nem en handling gør en stor forskel. Og at folk fra biler og cykler råber "godt arbejde". Også det at børnene virkelig gik op i at finde affaldet. Var sjovt at opleve.” slutter Daniela.
Alle de foreninger, som er aktive i Ren Natur modtager kr. 2.400 i sponsormidler for deres indsats. I Støtteforeningen for DaVinci-Udvikling og Udveksling skal pengene doneres til Vitaskolens Davinci klasse så de kan komme på udvekslingsrejse i efteråret 2026
| Dato for indsamling: | 10. jun 2026 |
| Antal samlere: | 26 |
| Antal sække: | 5 |