Tilmelding
Facebook
Instagram

Bridgespillere i strandkanten


09. maj 2021

Helsingør Bridgeklub gennemsøgte 4 km strand fra Skotterup til Snekkersten d. 9. maj og kunne fylde 10 sække med henkastet affald. De 8 voksne og 2 børn fandt bl.a. cigaretskod, hundeposer og McDonald’s emballage. De fandt også en kæmpe patron, der har indeholdt lattergas, en vaskekurv og en sok.

’Vi var overraskede over så mange forbipasserende, der positivt kommenterede vores indsamling’, fortæller deltagerne. ’Det bedste var det gode vejr, fællesskabet og samværet omkring noget andet end til daglig – og lidt god motion’.

’Udover bridge, som er det vi samles om, er det den gode stemning i klubben, den hyggelige tone og den gensidige respekt, der er det bedste ved vores forening’, fortæller deltagerne, der vil bruge sponsorpengene på hjælp til nye materialer til klubben og til en ny pc til turneringsafvikling.

’Motivationen for at deltage i Ren Natur var at gøre en indsats for det gode miljø, at være sammen om andet end bridge – og pengene kan vi godt bruge i foreningskassen’.

Helsingør Bridgeklub
Herunder har vi samlet nogle nøgletal for Helsingør Bridgeklub indsamlingsdag. Vi takker for jeres indsats.
Dato for indsamling: 09. maj 2021
Antal samlere: 8 voksne og 2 børn
Antal sække: 10 sække

Det var ikke muligt uden gode venner


Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.

Vores sponsorer