Krogsgården Grundejerforening samlede henkastet affald mellem Herlufmagle og Gelsted i Næstved Kommune d. 21. maj 2022.
8 voksne og 4 børn fyldte 5 sække med cigaretskod, plastik, snus, dåser, glasskår, papir, batteri, hjulkapsel, 1 kvm gulvtæppe og ting der var faldet af trailer på vej til genbrugspladsen.
Deltagerne fortæller om affaldsindsamlingen: ’En forholdsvis ren rute, men meget affald, cigaretskod og glasskår omkring busstoppestederne. Motivationen for deltagelse var økonomisk støtte til sociale arrangementer i foreningen, samt at vi i fællesskab kan få fjernet affald i vores lokalområde. Men den bedste oplevelse var at folk dyttede, vinkede, sendte thumbs-up, stoppede op og sagde ’tak - godt arbejde’.
Vi var overraskede over, hvor mange der bare smider deres cigaretskod over alt, i stedet for at smide dem i skraldespanden. Vores børn er blevet mere bevidste om at skrald ikke må være i naturen. Vi skal helt klart ud at samle skrald med børnene igen. De var meget energiske omkring det. Det har været godt at være med til at gøre en forskel, og på samme tid være social med foreningens medlemmer.’
Grundejerforeningen vil bruge sponsormidlerne til en sommerfest i foreningen. De synes det bedste ved deres forening er fællesskab og godt naboskab.
Dato for indsamling: | 21. maj 2022 |
Antal samlere: | 8 voksne og 4 børn |
Antal sække: | 5 |
Ren Natur har både nationale og lokale sponsorer.
Du kan læse mere om de virksomheder som sponsorerer
Ren Naturs affaldsindsamlinger og er med til at føre midler ud til foreningslivet i hele Danmark.